Kontakt / Booking     Links     Home     Photo Gallery

 
Home
  Historie
  Musikere
  Audio / Video
  Kontakt / Booking
  Links
  Sitemap



Bandets Historie

Perioden 1961 - 1967

Jolly Jokers som navn så dagens lys i 1961 i Kolind. En gruppe unge mennesker som i tidens ånd
havde dyrket musik og sammenspil gennem et stykke tid blev enige om at de gerne ville ud at prøve
kræfter på en rigtig scene. Navnet fremkom ved at der kom forskellige forslag på bordet, og gruppen
valgte så i fællesskab det, man mente var det bedste.

De første Jolly Jokers, alle fra Kolind, var:
Erik Fisker - Sax - Sang, Hans Nielsen (Busse) - Trompet, Mogens Kejser - Trommer,
Jørgen Selmer Jensen - Guitar, Knud Rasmussen - Guitar.

I løbet af de første år ændredes den faste besætning og bestod af:
Erik Fisker, Kolind - Sax - Sang, Hans Nielsen (Busse), Kolind - Trompet, Leo Thomassen,
Pindstrup - Trommer, Bjarne Møller, Pindstrup - Trækbasun - Kontrabas - Sang,
Jørgen Selmer Jensen, Kolind - Guitar - Sang.



På Billedet ses (retning v - h):
Jørgen Selmer Jensen, Kolind - Banjo - Guitar - Sang
Bjarne Møller, Pindstrup - Trækbasun - Kontrabas - Sang
Hans "Busse" Nielsen, Kolind - Trompet
Leo Thomassen, Pindstrup - Trommer - Sang
Erik Fisker, Kolind - Sax - Sang

Genren var traditionel jazz, swing afvekslende med moderne populære melodier.

Jolly Jokers havde i denne periode spillejobs primært på Djursland. Jobbene var kroballer, forenings baller
og ungdomsklubarrangementer. Jazzindflydelsen brød en del med den gængse stil blandt de mange orkestre fra 
begyndelsen af 60erne, men gruppen fastholdt sin stil.

Erik Fisker læste på lærerseminariet i Århus og mødte der andre musikinteresserede. I 1963 blev Torben 
Pedersen indlemmet i gruppen. Instrumentet var flygelhorn. Torben var også lærerstuderende på det
tidspunkt.

I 1963 blev der sat skik på tingene, med faste øvedage og nye uniformer og der blev investeret i udstyr. 
Banjoen blev udskiftet med ren guitar. Stilen skiftede til evergreens, swing og moderne pop. Der blev lavet 
lidt PR på orkesteret, og antallet af spillejobs steg betydeligt. Der blev optrådt ved dansanter, foreningsballer, 
kroballer og på enkete større dansesteder i Århus og Ållborg.

Samme besætning som på øverste billede. Hans Busse er afløst af Torben Pedersen

Når der engang imellem var et større arrangement som kunne bære det, blev orkesteret udvidet med en 
trompet så besætningen kom op på 6 mand. Her trådte Peder Pedersen så til. Peder var klassekammerat 
med Erik Fisker og Torben Pedersen på seminariet.

Peder Pedersen startede i begyndelsen af 70erne Peder Pedersens Big Band i Århus. Dette band har været
aktiv på den danske jazz og swing scene til dags dato.

I perioden der fulgte var også Knud Rasmussen, Kolind, med i orkesteret på guitar og sang. Inspireret 
meget af Knuds musikalske interesse og det faktum at der var to guitarer med, blev der også dyrket 
Cliff and The Shadows. Her satte Knud Rasmussen et tydeligt fingeraftryk på den musikalske stil, som 
stort set har fulgt orkesteret siden.

I 1966 stoppede Jolly Jokers i den oprindelige udformning. Der skete det, at de lærer-studerende blev 
færdiguddannet og flyttede fra området. Interessen for musikken hang dog ved, og hovedparten dyrkede
fortsat musikken som aktive musikere i andre sammenhænge.

Jørgen Selmer Jensen spillede efter opløsningen af den oprindelige formation med forskellige orkestre 
på Djursland og holdt på den måde gang i musikken og drømmen om et nyt Jolly Jokers.

Perioden 1967 - 1976

Knud Rasmussens yngre bror,Ove, arbejdede som bygningssnedker i sin fars virksomhed i Kolind, hvor 
Tyge Clemmensen var i lære. Ove spillede guitar i Djingo Boys, og Tyge spillede guitar i The Blue Stars 
i fritiden på det tidspunkt, så snakken gik omkring musik i pauserne, og inden længe fandt de to sammen
med Jørgen Selmer og startede med at spille Shadows-inspireret instrumentalmusik, efter at Ove havde 
skiftet guitaren ud med en el-bas.

I løbet af 1968 begyndte trioen at pusle med tanken om at genoplive Jolly Jokers i en formation, der
kunne leve op til datidens krav om at komme ud at spille. Leo Thomassen kom på banen igen på trommer
og Søren Rønde Hansen, som spillede sammen med Tyge i Blue Stars, kom med på tenorsax.


Der blev øvet flittigt, og fra januar 1969 var Jolly Jokers tilbage på scenen. I perioden der fulgte, 
spillede orkesteret 40 - 60 jobs om året, primært i Midt- og Nordjylland.'


I 1971 valgte Leo Thomassen at forlade orkesteret og efter en periode med skiftende trommeslagere, 
kom Poul Erik Pedersen, Randers med som fast mand bag trommerne i 1972.

Orkesteret koncentrerede sig om et repertoire, der bestod af datidens populærmusik, d.v.s. britisk og 
amerikansk pop og rock, dansktopmusik og selvfølgelig en del instrumental guitarmusik.

Jørgen Selmer havde færdiggjort sit ingeniørstudium i 1970, og i perioden frem til 1974-75 færdiggjorde
Poul Erik, Søren og Tyge også deres videregÃ¥ende uddannelser og fik jobs.

De mange jobs med Jolly Jokers - praktisk taget alle weekends samt helligdage omkring påske, jul og nytår
- tillige med engagement i job og familie, blev med tiden en stigende belastning for orkestermedlemmerne, 

og i 1976 blev det besluttet at afslutte Jolly Jokers andet aktive kapitel. Det sidste job blev spillet på 
Skovpavillonen i Hadsund nytårsaften 1976, og efter en kort sammenkomst med studieoptagelser i februar
1977 gik band-medlemmerne hvert til sit.

Perioden 1977 - 1999

Mens Jørgen Selmer og Tyge Clemmensen lagde musikken på hylden til fordel for en aktiv ingeniørkarriere, 
fortsatte Poul Erik Pedersen et par år som trommeslager. Ove Rasmussen forblev aktiv som fritidsmusiker, 
dels med egne orkestre, dels som bassist for kendte dansktopnavne. Søren Hansen bibeholdt også kontakt 
til musikken i fritiden som korsanger og bigband-saxofonist.

Perioden fra 2000

Tyge Clemmensen, der var flyttet til Schweiz i 1984, fejrede en rund fødselsdag i 1999 og benyttede 
lejligheden til at genoplive kontakten til de gamle band-kolleger efter over 20 års fravær.
Det blev starten på orkesterets tredie kapitel, ikke umiddelbart med aktive jobs, men med hyggelige
møder med musikalske udfoldelser og snak om gamle dage, når Tyge var på ferie i Danmark. Takket
være internet og moderne musik-software blev fundamentet også lagt for professionelle studieoptagelser,
dog indledningsvis med Bill Gates (MIDI) på trommer, idet kontakten til Poul Erik Pedersen endnu ikke var
genoptaget.

Via Jørgen og Oves medlemsskab af Den danske Shadows-Club kom den første optræden i stand ved
et træf i Møldrup i 2006 med Jens Varmløse som gæst bag trommerne og et rent Cliff & Shadows repertoire.

Foto: Poul Nowack

På Ove Rasmussens foranledning blev der i 2007 knyttet kontakt til Allan Fuglsang, som spiller piano, orgel
og keyboard. Allans høje musikalske niveau og professionalitet gav orkestret et forfriskende løft og åbnede
nye muligheder med hensyn til repertoire. 2007 blev også året hvor Poul Erik Pedersen fandt stikkerne frem
 og vendte tilbage i folden efter 30 års fravær.

Søren Hansen, der er bedemand i Grenå, fik en henvendelse fra Kulturcentret i Grenå, hvor der gennemføres
 adskillige koncerter i løbet af året  En årligt tilbagevendende begivenhed er Kulturcentrets 60er-aften, en
rigtig magnet for det modne publikum, hvor forskellige bands spiller 60er-musik. Ophavsmanden til denne
fremragende ide var Poul Nowack. Læs også hans bog "Da rock'en kom til Djursland", en egnskulturel skatkiste.

Foto: Poul Nowack

Så i februar 2008 havde Jolly Jokers deres andet come-back for et betalende publikum.

På scenen i Grenå var:

Jørgen Selmer, leadguitar - sang
Tyge Clemmensen, guitar - sang
Søren Rønde Hansen, tenorsax - sang
Poul Erik Pedersen, trommer
Allan Fuglsang, piano - orgel - keyboard
Ove Rasmussen, bas - sang

Med et stort ønske fra publikums side om et gensyn var Jolly Jokers igen på scenen i Grenå d. 28. februar 

2009, dennegang dog med Ulrik Strømkjaer på bas, da Ove Rasmussen var forhindret.
So, here we are in 2009, næsten 50 år efter at Jolly Jokers blev grundlagt. De få hår der er tilbage er ganske
vist blevet grå, men spilleglæden er 100% intakt, så nyd musikken og billederne her på hjemmesiden. Vi ser 
frem til at mødes og spille live for dig/jer en skønne dag!

Den 3. marts 2012 var Jolly Jokers igen på scenen i Grenå. Ulrik Strømkjaer på bas, da Ove Rasmussen 
var forhindret. Det var et brag af en aften. Bandet har også haft optrædener i en ren guitarbaseret udgave 
i bl.a. Møldrup ved de årlige Shadows-træf, Grand i Ålborg og sidst Gate68 i Solothurn i Schweiz. Se photo-
galleriet. I 2013 har der igen været bud efter bandet. 60,er festen i marts i Grenå var et brag af en koncert
og en stor succes, og herefter fulgte en optræden i Møldrup i august. Dernæst ShadowDania i Nyborg i 
september. Igen i år kom en optræden i Solothurn i Schweiz i stand med rigtig mange oplevelser til følge.
Der er Links på Audio/Video siden til de fleste begivenheder.

JollyJokers  - Radio Djursland den 8. April - 2014