Kontakt / Booking     Links     Home     Photo Galler

  Home
  Historie
  Musikere
  Audio / Video
  Kontakt / Booking
  Links
 
 Sitemap

Tyge Clemmensen



Tyges musikalske gener stammer fra hans far der spillede violin i fritiden. Da Tyge fyldte 10 blev han udstyret med en mandolin og fik undervisning hos boghandleren i Kolind. Omkring konfirmationsalderen fik han så lov til at overtage storesøster Elins guitar, og et par år senere kom han med i det første orkester, som hed The Blue Stars, hvor han spillede sammen med Søren Rønde Hansen. I læretiden i Kolind kom han i kontakt med Ove Rasmussen og Jørgen Selmer som åbnede hans øjne for den Shadows-prægede instrumentale guitarmusik, og fra 1969 blev han medlem i Jolly Jokers indtil slutningen af orkestrets anden aktive periode i 1976.

Der fulgte en lang musikalsk passiv periode til fordel for en karriere i byggebranchen. I 1999 følte Tyge trang til igen at udfolde sig musikalsk og kontaktede kollegerne fra dengang, et initiativ der resulterede i en gradvis genoplivning af Jolly Jokers i årene derefter.

Tyge er bygningsingeniør og har boet og arbejdet i Schweiz siden 1984.

JollyJokers kan høres på cd,en: "Our favourites from A to Z"  Hør JollyJokers  - Radio Djursland den 8. April - 2014